- Refleksion
Vileverikkeforevigt
Har du tænkt på, hvad der skal ske med din hund, hvis du ikke er her mere? Et spørgsmål, der er værd at tage en snak om.
Nanna Kappel Lamberth
Fysiologisk hundemassør3 min læsning
Døden er aldrig nem. Den kan komme som en forløsning, men nem er den aldrig. Voldsom, altopslugende og sønderknusende, og for nogen et aldeles tabu.
Som 23-årig mistede jeg min egen mor. Kræft. Ikke uventet, vanvittig hårdt alligevel. Det gav mig dog noget i årene efter. Modet til at se andre i øjnene, når de stod i samme situation og var ved at miste.
Det kan være, du tænker: "Hvorfor i alverden skriver du om det her, af alle steder."
Jeg forstår forvirringen. Min pointe er med fokus på din hund.
Har du tænkt på, hvad der skal ske med den, hvis du ikke er her mere?
Vi er alle forskellige med hensyn til planlægning, organisering og ønsket om kontrol. Jeg kender eksempelvis en, hvis far har pakkelister i Excel. Hvor crazy smart er det ikke lige. Jeg forestiller mig en liste til vinterferien på ski, sommerferien, weekendophold og så videre. Så taster man ind, hvor mange dage man er væk, og så justerer den selv antal sokker og bøger, der skal læses, og intet bliver glemt. Jeg er VILD med tanken, men så organiseret bliver jeg aldrig, hvor gerne jeg end ville.
Andre er temmelig meget mere spontane. Jeg kender til en, ja endnu en historie fra det virkelige liv, som skulle i byen efter mælk. Hvad der skete fra hjemmematriklen til supermarkedet vides ikke, men han kom hjem som ejer af mælk, naturligvis, men også et par får og nogle høns. De fik pludselig travlt med at lave folde og indhegninger, og jeg synes et eller andet sted, at det er fantastisk, som livet bliver skørt og uforudsigeligt. Men jo, nok også lige spontant nok for mig. Og hvordan i alverden skulle jeg på forsvarlig vis kunne kombinere hundepasning i rolige omgivelser med høns og får.
Mit sidespring stak måske lidt af, så jeg vil forsøge at komme retur.
Døden kan ikke planlægges. Det eneste, vi er sikre på, er, at den kommer. Vi behøver ikke detailplanlægge, men når man har hund eller skal anskaffe sig hund, synes jeg klart, at man skal stille sig selv det store spørgsmål:
Hvad skal der ske med min hund, hvis jeg ikke er her længere?
Er du gift og i en hundeelskende familie, er det klart, at svaret giver sig selv. Forhåbentligvis. For måske vil din ægtefælle ikke mene, at han eller hun kan overskue det hele, når du ikke er her længere. Kender du så en hundeelsker, som din hund også elsker?
Ja, jeg skriver din hund. Det er bevidst, men nogle gange er det jo åbenlyst, hvem hunden har valgt.
Er du alene, er det også yderst relevant at kigge sig selv i øjnene, for hundens skyld, og overveje, hvad der skal ske med din ven, hvis alt går galt.
De, der køber fra kennel, har ofte skrevet i kontrakten, at hunden SKAL tilbydes kennelejeren. Kender dine pårørende til den aftale?
Ja, jeg spør' bare.
Og det kun for hundens skyld.
Håber, at du får stof til eftertanke og en god snak med din nærmeste familie.
Nanna
