Spring til indhold
VillaVOV
  • Træning
  • Massage

Erdinhundgladforruskelege?

Ruskelege er sjove og sunde, men på sigt også en overbelastning af nakkemusklerne. Sådan strækker du hunden ud bagefter.

Nanna Kappel Lamberth smiler til kameraet sammen med en irsk setter

Nanna Kappel Lamberth

Fysiologisk hundemassør1 min læsning

En hund i fuld gang med en ruskeleg på fliserne

Der er næsten intet bedre i verden end at se sin hund lege, pjatte og ruske sit bytte. Se den angribe tøjbamsen, høre den knurre i fryd og "dræbe" den farlige bamse.

Det er sjovt, det er sundt, men det er også på sigt en overbelastning af nakkemusklerne.

Du skal endelig ikke lade være med at lege ruskelege med din hund, men det er en god idé at strække hundens nakke og hals ud bagefter. På den måde sikrer du dig at bibeholde en blød og smidig nakkemuskulatur.

Sådan gør du

Hunden skal sidde ned foran dig. Det er vigtigt, at dens poter ikke skrider på underlaget. Den må ikke flytte poterne. Det er lettest, hvis du står foran hunden, så du har bedst kontakt med den.

Så fører du en godbid ned langs siden på hunden. Din hund vil automatisk lade snuden følge godbidden, og du opnår derved et stræk i nakke og halsmuskler.

Fører du godbidden ned langs venstre forben, så vil hunden strække den øverste højre hals- og nakkemuskel. Fører du godbidden ned langs venstre ryglinje, vil hunden have sit hoved mere løftet, og det er den underste højre hals- og nakkemuskel.

Husk at strække lige meget i begge sider.

Rigtig god fornøjelse med træningen.

(Billedet er tilføjet juli 2024, da det lykkedes mig at få taget et herligt billede af Agnes, som vi havde i pasning.)

Kom i gang

Skal vi tage en hundesnak?

Ring eller skriv, uanset om det handler om pasning, massage, genoptræning eller et hvalpetjek. Så finder vi ud af, hvad din hund har brug for.